Tagged: Walmart

Ikke noget teselskab her

Lets face it. USA er det grimmeste land, jeg nogensinde har været. Der er trailorparks og motorveje, store skilte, som minder om noget fra 80’erne, og alting kan sammenlignes med at være i Bilka – en beskæftigelse, jeg faktisk ikke er så vild med.

Kender du ikke den der stemning. Den der stemning, som de viser i amerikanske dokumentarer. Om Walmart. Eller Bombay Beach? Det er sådan jeg har det, når jeg kører rundt her ovre.

Derfor kørte Bruden og jeg til Salem den anden dag, for at se lidt på det der hekse-noget. Overvurderet. Men til gengæld var det den første by, som ikke var lige så ufatteligt grim som de andre.Der var faktisk også rent, og alt var ikke lavet af en eller anden form for beton tilsat pastelfarvede træhuse.

Hvorfor skriver jeg alt dette? Så I ikke bliver forvirrede, når jeg poster disse billeder fra Salem og Boston (som faktisk også er en pæn by), som jo faktisk ikke er så grimme, ulækre og snavsede.

Hader mennesker, som tager billeder af deres mad. Men dette her var simpelthen for klamt til at jeg kunne lade være. Ved du hvordan en nachos bliver blød når den står i en times tid? Disse her var nærmest opløste – og brændte. Men vi havde jo også kun ventet i halvanden time på det.

I Salem vejrede Pace-flaget højt. Jeg blev helt glad i låget, for de små fine regnbueflag var alle steder. Vi blev enige om, at det nok var fordi Priden var i området, for en så tolerant by, kunne der da ikke eksistere i dette her land.

Så var vi inde i denne her boghandel. Tror måske, at hvis ikke det var fordi jeg skulle tisse, så havde vi stadig været derinde.B

Så kørte vi ind til Boston. Ja. Beklager. Billeder fra biler er aldrig rigtigt gode.

En lettere lykkelig Brud, der lige har spist burger.

Lige nu er det 38 grader uden for (og klokken er 9 om morgenen), så vi ser Matador indenfor i air conditionens dejlige kulde.

Reklamer

Wake up Massachusetts!

Godmorgen skal det lyde – altså herovre fra ‘the States’!

Er ca lige stået op, hvilket egentlig er helt ok, siden klokken er 8 om morgenen, og vi drak rom og cola i bedste teenagestil i går.

Jeg vil gerne fortælle en masse, men alle indtrykkene er så voldsomme, at jeg kun kan forsøge.

Jeg kan jo fortælle, at vi bor 6/7 sammen i lejligheden.

Jeanett, min veninde, som jeg er herovre for at besøge, og hun bor selvfølgelig sammen med sin kæreste/mand (jeg har aldrig rigtigt fattet det der med at de er lidt gift, men nu rigtigt skal giftes), som hedder, den er god nok, Bruce Lee. Så bor jeg her, og så bor der tre katte og en fugl, der ligner Tweety fra Warner Brothers ret meget.

Her er to af kattene.

Det er Princess og Baby. Og de er forresten blevet barberet til at jeg skulle komme her til.

Ud over de her to katte har de også Elephant

Læg mærke til øjnene! Han er den vildeste stalker-kat. Men det fortæller jeg om i morgen.

Nu vil slutte af med lidt lufthavnsbilleder.

Min kuffert vejede 19,5 kilo. De 7 af de kilo, var slik og mad til Jeanett.

Det er måske lidt utydeligt. Og ikke fra lufthavnen, men fra Metroen hjemme i København.

Eftersom, jeg skulle af sted så tidligt, kom jeg ud og køre i natbus og metro med nogle meget fulde mennesker. Hvis du ser efter, kan du måske se, at der ligger nogen på gulvet. Bare rolig. De har det fint.

De havde da bare fundet på denne her fantastiske leg med at når metroen kører fra en perron, skal man nå fra den ene ende, og ned i den anden, og stadig kunne se perronen.

Jeg var dybt fascineret og underholdt.

Kø i lufthavnen klokken 4.00 om morgenen.

Det eneste strømstik i gaten. fundet bag en boardingskranke, ca 20 cm fra vinduet. Det var noget af en kamp at få stikket derind. Til gengæld virker internettet i Københavns lufthavn virkeligt dårligt.

Vel ankommet til Frankfurt, som folk tydeligvis overreagerer om. Så stor er den altså heller ikke (hilsen damen, som landede i samme gate, som hun skulle videre fra og derfor intet aner om den slags). I Tyskland er telefonrørene stadig lyserøde. Troede de var kommet over den slags i 90’erne, hvor jeg sidste gang spottede et pink telefonrør.

Frankfurt er alligevel så stor en lufthavn, at hvis man keder sig, kan man gå på casino.

Jeg blev ret glad, da jeg så dette her skilt. Så var jeg over halvvejs.

Under indrejsen til Canada, skulle jeg udfylde den blå form, som man ellers udfylder på vej til USA. Bag på formen, lover de at opføre sig respektfuldt, hvis de hiver én ind til undersøgelse. Dét tog jeg et billede af, bare lige for at kunne holde dem op på det. (Ja jeg havde jo altså ikke sovet i 45 timer – jeg var undskyldt )

Og vel fremme, valgte vi, at indtage USA med stil.