Tagged: Baby

Hill Billy Katte

Jeg ved det godt. Jeg er ved at blive sådan en sær  kattedame. Og jeg er ikke en gang sådan særligt meget en katteperson. Faktisk kan jeg meget bedre lide hunde. Men nu er det jo altså sådan at nærmiljøet, det skal man omfavne. Det har jeg selv læst ovre hos Knirke – omendskønt mit nærmiljø er noget mindre eksotisk og meget mere ghetto.

Men her den anden dag, måtte Bruden fortælle mig hvordan de tre katte alle var i familie med hinanden uden at de alle var søskende.

Som jeg har fortalt er der Baby, Elephant og Princess. Den sidste ligger lige nu og gør sig til og er meget misundelig over at bloggen får min opmærksomhed i stedet for hende. Hvilket er løgn, for jeg skriver med een hånd lige nu.

Men som jeg ville frem til, så har vores katte rigtigt meget til fælles med de kære hillbilly familier nede i Virginia,

Baby, der jo faktisk er en fuldvoksen kat, er fx lidt retardo. Den kan sagtens være en time om at kigge på væggen.Han forstår heller ikke altid, at han er blevet fodret, og derfor skal spise. Det er jo nemmere at spise plastic.

Lidt slow, som Bruden udtaler det. Der kunne faktisk godt være lidt leatherface over ham – bortset fra, at han ikke er klog nok til at betjene en motorsav.

Kunne faktisk sagtens forestille mig Baby i menneskestørrelse – også gerne med den navn- i blå overalls, strå i mundvigen, banjo på maven og 15 endnu mere retardo-unger, der render rundt om benene på ham, og kalder ham ‘pa’.

Og hvem moderen til de 15 unger skulle være? Jeg synes, hans egen mor er et ret godt bud. Ser du, stalkerkatten og prinsessen har det med at avle med hinanden, selvom de er søskende. Hvordan tror i ellers Baby er blevet til?

“Jamen vi synes bare, hun var blevet lidt tyk.” Sagde Bruden og grinede lidt genert.

Sagen er nemlig den, at Princess og Elephant er søskende, der er født på gaden, men er kommet til Jeanett og Bruce, før de er blevet kønsmodne. Alligevel gik det jo sådan, at der kom en Baby ud af det. No wonder, den er en lille smule retardo.

 

Reklamer

Det var det med stalkerkatten

Mød stalkerkatten Elephant!

Ind til videre, er jeg i USA blev konfronteret med mine fordomme og overrasket i badet.

Det første siger sig selv, det andet afkræver nok en forklaring.

Som jeg nævnte i går, bor vi 6 personer her i lejligheden;

Bruden og Gommen, mig og de 3 katte: Baby, Princess og Elephant.

Kattene er langhårede, forkælede, store og kræver utroligt meget opmærksomhed, da de hele tiden vil kæles med. Især synes katten Elephant, at jeg er fantastisk, og derfor vil han gøre alt hvad han kan, for at sidde på skødet og blive nusset. Han er 100 % ligeglad med, om jeg har andre planer. Der skal nusses. NU.

Han er den vildeste stalker-kat. Selv hvis jeg går på toilettet forsøger han at følge med, og når Bruden holder ham, forsøger han at klatre over til mig.

Havde aldrig troet, at min første stalker skulle være en kat.

 Og jeg er ikke en katte-person. Jeg er ikke sådan en, der falder i stimer over killinger og synes, de er de flotteste og mest nuttede dyr i verden. Faktisk skræmmer katte mig lidt, og jeg er svært utilfreds, hvis de kommer alt for tæt på.

Men tilbage til, hvordan jeg blev overrasket i badet.

Jeg havde jetlag. Ohhh yeah, jeg havde jetlag. Hvornår er jeg måske selv stået op klokken 5 sidst, sådan af helt almindelig lyst til at stå op. du ved, på, jeg-kan-ikke-sove-mere-så-jeg-er-da-lige-huslig-her-klokken-kvalme-måden.

Så jeg gik i bad, lukkede og, troede jeg, låste døren. Pludseligt hørte jeg en miawen uden for døren. Det virkede faktisk som om den blev højere og højere.

‘Hold da op, den kat miawer højt,’ tænkte jeg. ‘Kan den virkeligt miawe gennem døren og min badestøj,’ tænkte jeg.

Det kunne den ikke.

Da jeg stak hånden ud efter mit håndklæde, hoppede katte op i badet. stak hænderne på mit lå og ville kæles med, og nægtede at gå ud af kabinen igen.

Så så man lige mig (nej jeg har slet ikke læst Nynnes Dagbog), med et halvt håndklæde om livet, kæmpe kat i armene og meget meget våd, kæmpe sig hen til døren for at lukke, og låse den.

Jaja, velkommen til USA.

I får selvfølgelig også lidt billeder fra hjemmet.

Denne her opvaskebørste (åhh gud skriver jeg rent faktisk om en opvaskebørste), er ret smart. Man fylder sæben i, og så doserer den selv. Bruden siger, at en flaske opvaskemiddel holder i et par måneder med den.

Kunne dog godt have tænkt mig, at den var lidt grovere.

Vi har tomater i vinduet. Og jeps, de bliver groet i en sodavandsflaske.

Jeg så denne her, da jeg var i East Greenwich. Er ret vild med konceptet. Så kunne man for eksempel lavet “Vi kan sove i flyveren og zombies”, “Svantes viser og Zombies” eller “Joseph and the amazing technocolor raincoat and Zombies”. Ligegyldigt hvad, tror jeg, at jeg bliver nødt til at købe denne her!

Wake up Massachusetts!

Godmorgen skal det lyde – altså herovre fra ‘the States’!

Er ca lige stået op, hvilket egentlig er helt ok, siden klokken er 8 om morgenen, og vi drak rom og cola i bedste teenagestil i går.

Jeg vil gerne fortælle en masse, men alle indtrykkene er så voldsomme, at jeg kun kan forsøge.

Jeg kan jo fortælle, at vi bor 6/7 sammen i lejligheden.

Jeanett, min veninde, som jeg er herovre for at besøge, og hun bor selvfølgelig sammen med sin kæreste/mand (jeg har aldrig rigtigt fattet det der med at de er lidt gift, men nu rigtigt skal giftes), som hedder, den er god nok, Bruce Lee. Så bor jeg her, og så bor der tre katte og en fugl, der ligner Tweety fra Warner Brothers ret meget.

Her er to af kattene.

Det er Princess og Baby. Og de er forresten blevet barberet til at jeg skulle komme her til.

Ud over de her to katte har de også Elephant

Læg mærke til øjnene! Han er den vildeste stalker-kat. Men det fortæller jeg om i morgen.

Nu vil slutte af med lidt lufthavnsbilleder.

Min kuffert vejede 19,5 kilo. De 7 af de kilo, var slik og mad til Jeanett.

Det er måske lidt utydeligt. Og ikke fra lufthavnen, men fra Metroen hjemme i København.

Eftersom, jeg skulle af sted så tidligt, kom jeg ud og køre i natbus og metro med nogle meget fulde mennesker. Hvis du ser efter, kan du måske se, at der ligger nogen på gulvet. Bare rolig. De har det fint.

De havde da bare fundet på denne her fantastiske leg med at når metroen kører fra en perron, skal man nå fra den ene ende, og ned i den anden, og stadig kunne se perronen.

Jeg var dybt fascineret og underholdt.

Kø i lufthavnen klokken 4.00 om morgenen.

Det eneste strømstik i gaten. fundet bag en boardingskranke, ca 20 cm fra vinduet. Det var noget af en kamp at få stikket derind. Til gengæld virker internettet i Københavns lufthavn virkeligt dårligt.

Vel ankommet til Frankfurt, som folk tydeligvis overreagerer om. Så stor er den altså heller ikke (hilsen damen, som landede i samme gate, som hun skulle videre fra og derfor intet aner om den slags). I Tyskland er telefonrørene stadig lyserøde. Troede de var kommet over den slags i 90’erne, hvor jeg sidste gang spottede et pink telefonrør.

Frankfurt er alligevel så stor en lufthavn, at hvis man keder sig, kan man gå på casino.

Jeg blev ret glad, da jeg så dette her skilt. Så var jeg over halvvejs.

Under indrejsen til Canada, skulle jeg udfylde den blå form, som man ellers udfylder på vej til USA. Bag på formen, lover de at opføre sig respektfuldt, hvis de hiver én ind til undersøgelse. Dét tog jeg et billede af, bare lige for at kunne holde dem op på det. (Ja jeg havde jo altså ikke sovet i 45 timer – jeg var undskyldt )

Og vel fremme, valgte vi, at indtage USA med stil.